En fast kontaktperson, der kender hver en krog
Hos Fibertex sætter man pris på sikkerhed, struktur, kvalitet og ensartethed i leverancen. Derfor er de glade for at have både en fast kontaktperson og en fast afløser hos Pestibus, som begge kender virksomheden ind og ud – og det er en klar fordel, når de over 60 insektfælder skal tjekkes hver måned. De er nemlig fordelt over hele det enorme område, som hovedkvarteret råder over, placeret i alt fra små, skjulte rum til høje steder, der kun kan nås med stige.
”At færdes i vores produktion er ikke bare lige – både ift. sikkerhed og til at kunne finde rundt. Derfor er vi glade for at have en fast kontaktperson hos Pestibus, der er hjemmevant, og som virkelig sætter sig ind i, hvordan vores virksomhed fungerer,” fortælle Janne Sterregaard.